Integration
Integration er et omdiskuteret emne i Danmark i dag, men det er også et emne, der bygger på begreber og forståelser af ord, som til tider kan virke forvirrende. Denne side er et forsøg på at samle og afklare, hvad der ligger til grund for debatten. Her finder du bl.a. visuelle forsøg på at simplificere komplekse begreber og sproglige udviklinger på området.
I et forsøg på at undgå brugen af eventuelle belastede ord, har vi opstillet og forsøgt at begrunde brugen af begreber på siden. Vi har ydermere forsøgt at beskrive eventuelle problematikker, der kan være indlejret i ordene.
Hvornår er man efterkommer?
Begreberne indvandrer, efterkommer og person med etnisk dansk oprindelse er overordnet lånt fra Danmarks Statistiks definition: indvandrer, efterkommer og person med dansk oprindelse. Disse grupper opstilles således:
I vores definition har vi tilføjet etnisk til kategorien person med dansk oprindelse, altså person med etnisk dansk oprindelse, idet dette tydeliggør gruppens etniske tilhørsforhold, som værende dansk. En således udspecificeret betegnelse fastholder etnisk oprindelse, og det muliggør en eventuel identitet som dansker for alle grupper gennem dansk statsborgerskab. I valget af begrebet person med etnisk dansk oprindelse har vi, udover at låne fra Danmarks Statisitk, også overvejet betydninger og implikationer for ordene oprindelse, herkomst og baggrund.
Verdenskort
Det er nødvendigt at gruppere verdens lande for at opnå bedst mulig statistisk belysning. I Danmark bruges oftest en opdeling i vestlige lande og ikke-vestlige lande, som i bund og grund er en videreførelse af FNs betegnelser: i-lande og u-lande. Grupperingen opgøres ud fra bl.a. demografiske og socioøkonomiske parametre, hvormed landene i grupperne ligner hinanden. De vestlige lande består af EU-lande, associerede lande og de fire angelsaksiske lande. Verdens resterende lande grupperes som ikke-vestlige lande (Danmarks Statistik).
I 2020 besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet at tilføje endnu en betegnelse: MENAPT. Dette står for Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Selvom vi gør brug af begreberne, som opstillet af Danmarks Statistik, er det værd at benævne, at disse kan anses som problematiske. Dette skyldes, at et begreb som ikke-vestlige lande er defineret ved en negation, og det derved er defineret gennem en mangel ved gruppen. Dette tager dermed udgangspunkt i et vestligt verdensbillede, hvor andre lande ses som at have en mangel, idet de ikke nødvendigvis afspejler vores værdier og samfundsopbygning.
Ord og talemåder
I forlængelse af begrebsafklaringerne, har vi valgt også at forklare enkelte ord og talemåder, der indgår i det danske sprog. På dansk har vi mange ord og talemåder, hvor vi ikke overvejer betydningen eller oprindelsen i hverdagen. Hvorfor hedder det for eksempel pæredansk og hvor kommer krakkemut egentlig fra? Mange af den slags ord bliver hyppigt brugt blandt danskerne, men kan have en problematisk betydning indlejret gennem ordenes oprindelse m.m. Herunder ses udvalgte ord og talemåder forklaret.
En sang fra de varme lande
har to betydninger, hvilket er undvigende, intetsigende forklaring eller svar og en omgang skældud. Udtrykket ses især i populærkulturen.
Krakkemut
betyder person med mellemøstlig eller arabisk oprindelse. Det er kendt fra 1966 og stammer fra grønlandsk qaqqamut (oversat: til fjelds, op i fjeldet).
Leve på polsk
betyder at bo sammen og være kærester uden at være gift. Polsk refererer til betydning III Polsk 2.3 (ODS): lovløst, uordentligt, eller usselt, smudsigt.
Hottentot
er en betegnelse for khoikhoi-folket i det sydlige Afrika. Det stammer fra nederlandsk hot en tot, som er et forsøg på gengivelse af kliklyde i folkets sprog fra kolonitiden.
Hudfarvet
betyder med samme lyse farve som huden hos en typisk nordeuropæer; lys og afdæmpet beige. Dette tager udgangspunkt i et eurocentreret synspunkt.