Afghanske flygtninge er foran på integration

Læs mere

Analysen kort

Mens der fortsat er væsentlige integrationsudfordringer med afghanske indvandrere og efterkommere, er de på en lang række parametre dog foran på integrationen sammenlignet med andre store flygtningegrupper. En eventuel stor tilgang af afghanske flygtninge til Danmark vil dog under alle omstændigheder medføre en væsentlig integrationsopgave.

Analysen finder bl.a.

  • Knap 20.000 personer i Danmark har afghansk oprindelse, hvoraf ca. 6.000 er efterkommere.
  • Markant flere afghanske indvandrere er på offentlig forsørgelse set i forhold til personer med etnisk dansk oprindelse. Sammenlignet med øvrige flygtningeproducerende lande ligger de placeret “midt i feltet”.
  • For mænd gælder det, at afghanske flygtninge generelt har den højeste andel i beskæftigelse, når der tages højde for opholdstid. For kvinder er billedet mere broget, men de ligger blandt de bedst præsterende nationaliteter.
  • Afghanske efterkommere har nogle af de højeste karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve sammenlignet med øvrige nationaliteter fra flygtningeproducerende lande.
  • Afghanske mandlige efterkommere har en af de laveste overrepræsentationer i kriminalitetsstatikkerne, men ligger dog 36 pct. over etnisk danske mænd, når man tager højde for alder og forældres indkomst.
Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 31122348

Indvandrere fra Afghanistan er primært kommet til Danmark som asylansøgere eller gennem familiesammenføring. Dette er tilfældet for 97 pct. af de givne opholdstilladelser siden 1997. En stor del af opholdstilladelserne blev givet i årene omkring årtusindskiftet, hvor Taliban havde regeringsmagten frem til 2001. I de efterfølgende år forekom der en stabil lav indvandring af afghanere til Danmark. I 2021 er der knap 20.000 personer i Danmark med afghansk oprindelse, hvoraf ca. 6.000 er efterkommere.

Andelen af afghanske indvandrere på offentlig forsørgelse ligger markant over andelen for personer med etnisk dansk herkomst. Andelen er dog lavere end flere af de lande, som Danmark har modtaget et højt antal flygtninge fra de seneste år. I 2019 var 39 pct. af de mandlige afghanske indvandrere på offentlig forsørgelse, mens det samme var tilfældet for 61 pct. af de kvindelige afghanske indvandrere.

Indvandreres tilstedeværelse i det offentlige forsørgelsessystem bør dog ses i forhold til hvor længe de har været i landet, da beskæftigelsen normalvis stiger over tid. Blandt mænd har flygtninge fra Afghanistan i næsten alle ankomstår i højere grad været i beskæftigelse end øvrige større flygtningegrupper 3 år efter ankomst. Nedenfor er der udvalgt enkelte ankomstår til betragtning, hvoraf det f.eks. fremgår, at 62 pct. af mandlige flygtninge fra Afghanistan, ankommet i 2017, var i beskæftigelse i januar 2020, mens det samme var tilfældet for 27 pct. af de somaliske mænd og 45 pct. af de syriske mænd.

Billedet for kvindelige flygtninge er noget mere broget. En del af forklaringen på dette kan være, at der generelt forekommer relativt lave beskæftigelsesniveauer for denne befolkningsgruppe. Trods dette er afghanske kvinder i de fleste år placeret blandt de bedst præsterende nationaliteter. Blandt kvindelige flygtninge, ankommet i 2017, var 29 pct. af de afghanske flygtninge i beskæftigelse i januar 2020, mens det var tilfældet for 22 pct. af de somaliske kvinder og for 12 pct. af de syriske kvinder.

Man bør dog være opmærksom på en række usikkerheder forbundet med opgørelsen. Særligt vigtigt er, at der for en del af årene er tale om relativt få personer, hvorfor der pga. enkelte personers succes på arbejdsmarkedet kan ske store udsving. Der kan derudover også være forskelle på, hvornår på året der ankom flygtninge fra de respektive lande, og der kan ligeledes være forskelle i sammensætningen af flygtningegrupperne, herunder alder samt uddannelses- og erhvervsbaggrund.

Blandt efterkommerne klarer børn med afghansk oprindelse sig også godt sammenlignet med andre store flygtningegrupper. I skoleårene 2017/18-2019/20 gik afghanske efterkommerdrenge ud af folkeskolen med et karaktergennemsnit på 6,8 (etnisk danske drenge: 7,1) mens efterkommerpiger har et karaktergennemsnit på 7,4 (etnisk danske piger: 7,9). Dette er markant over niveauerne for de dårligst præsterende nationaliteter, hvor tyrkiske efterkommerdrenge havde et karaktergennemsnit på 5,2 og libanesiske efterkommerpiger 5,9.

Mens afghanske efterkommere i højere grad bliver dømt for kriminalitet end etnisk danske mænd, så er de mindre overrepræsenteret end mange øvrige efterkommergrupper. I 2019 blev afghanske mandlige efterkommere dømt 76 pct. oftere for kriminalitet end etnisk danske mænd, når man tager højde for alderssammensætningen. Til sammenligning blev libanesiske efterkommere (primært palæstinensere) dømt for kriminalitet 3,7 gange oftere end etnisk danske mænd når man tager højde for alderssammensætningen.

Der kan være en række årsager til den højere kriminalitetshyppighed blandt ikke-vestlig efterkommere og indvandrere. Nogle af teorierne bag overhyppigheden er beskrevet i en tidligere analyse fra Videnscenteret (2021).

Tages der højde for familiens indkomst, da mindskes overrepræsentationen blandt afghanske mandlige efterkommere betydeligt. I 2019 blev mandlige afghanske efterkommere dømt 36 pct. oftere for kriminalitet i forhold til etnisk danske mænd. Sammenlignes der med kriminalitetsindekset med standardiseret alder, ses det, at afghanske mandlige efterkommere er blandt de nationaliteter, hvor kriminalitetsindekset formindskes mindst, når der tages højde for familiens indkomst.

En del af forklaringen på den relativt lave formindskelse kan skyldes, at en højere familieindkomst vil betyde lavere udsving i kriminalitetsindekset, når denne tages højde for. Familiens indkomst er dog ikke uden betydning for de afghanske mandlige efterkommere, men af langt mindre betydning set i forhold til mandlige efterkommere fra de andre nationaliteter.