Antallet af syriske indvandrere og efterkommere kan stige markant

Læs mere

Analysen kort

Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande har i årtier fået flere børn end kvinder med etnisk dansk oprindelse. I de senere år er fertiliteten dog nu på cirka samme niveau. Til gengæld er der stor forskel i fertilitet blandt forskellige grupper af indvandrere og efterkommere. Særligt personer med syrisk oprindelse skiller sig ud med en fertilitet, der er over dobbelt så høj som etnisk danske kvinder. En befolkningsfremskrivning baseret på forskellige scenarier for syriske indvandrere og efterkommeres fertilitet viser dermed også, at de i 2050 med nogen sandsynlighed kan blive den største herkomstgruppe i Danmark.

Analysen finder bl.a.:

  • Fertiliteten for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er siden 90’erne halveret fra ca. 3.600 børn per tusind kvinder til ca. 1.700 i 2020 og er dermed nogenlunde på niveau med kvinder med etnisk dansk oprindelse.
  • Der er store forskelle på fertiliteten alt efter indvandrernes oprindelsesland. Mens syrerne har højest fertilitet blandt de store ikke-vestlige indvandrergrupper, har irakere et niveau der ligger lige under etnisk danske kvinder.
  • Det vil være realistisk at antage, at fertiliteten falder for kvindelige indvandrere – særligt for dem med syrisk oprindelse. Alt efter hvor hurtigt fertiliteten når samme niveau som ikke-vestlige indvandrere, kan syrerne sandsynligvis blive største herkomstgruppe i Danmark i 2050.

Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf.: 3112 2348

Fertiliteten – dvs. antal børn kvinder føder i gennemsnit – har i mange år været markant højere blandt ikke-vestlige indvandrere. I 1986 blev der for hver 1.000 ikke-vestlige kvindelige indvandrere i alderen 15-49 år født ca. 3.100 (dvs. ca. 3 børn per kvinde), mens dette tal faldt til ca. 1.700 i år 2020 og dermed ca. er på niveau for kvinder med etnisk dansk oprindelse.

Den relativt lave fertilitet, der nu er blandt ikke-vestlige kvindelige indvandrere, dækker dog over relativt store forskelle i fertilitet på tværs af herkomstgrupper. Mens kvinder fra Ukraine f.eks. har en fertilitet der ligger lige under kvinder med etnisk dansk oprindelse, så får syrerne med en fertilitet på ca. 3.800 over dobbelt så mange børn.

Dette øjebliksbillede er dog ikke nødvendigvis retvisende for, hvordan de specifikke gruppers fertilitet udvikler sig over tid. Eksempelvis viser tal fra Danmarks Statistik (2007), at fertiliteten fra afghanske kvindelige indvandrere faldt i perioden 2002-2006 til 2015-2019 fra ca. 3.200 til 2.200. Det samme er f.eks. tilfældet for irakiske kvindelige indvandrere, hvor der i disse år også er sket et fald i fertilitet fra ca. 3.400 til 1.900. Den eneste af de store grupper af ikke-vestlige indvandrere, hvor der ikke er sket et større fald i fertiliteten er blandt kvindelige indvandrere fra Pakistan. En årsag til dette kan dog være, at gruppen af pakistanske indvandrere er steget med 36 pct. i denne periode.

Ifølge forskning fra Norges nationale statistikkontor (2019) kan der være en række forskellige årsager til, at fertiliteten typisk falder for indvandrere over tid. For det første vil fertiliteten typisk falde efter tid som en del af en integrationsproces i værtslandet, og for det andet kan lavere fertilitet i oprindelseslandene påvirke fertiliteten blandt herboende indvandrere.

Derudover er der også en beregningsteknisk årsag, som kan bidrage til forskelle mellem indvandrergrupper. Fertiliteten er målt på baggrund af registrerede fødsler, og indvandrere der allerede har født i udlandet, og medbringer børn til Danmark, har dermed en lavere fertilitet end hvis de havde født i Danmark. Det kan medvirke at en relativt ung flygtningegruppe har en høj fertilitet, da de kun har relativt få børn født udenfor Danmarks grænser.

Hvis man på basis af de nuværende fertilitetsrater fremskriver befolkningsudviklingen, stiger gruppen af indvandrere og efterkommere med syrisk potentiale markant fra ca. 44.000 i 2021 til ca. 75.000 i 2050.

Det er dog af ovennævnte urealistisk at antage, at fertiliteten bliver på nuværende høje niveau. Der vil derfor nedenfor blive udregnet en række forskellige scenarier, der tager udgangspunkt i, at fertiliteten for alle indvandrergrupper nærmer sig ikke-vestlige indvandrere generelt.

Det bør nævnes, at befolkningsfremskrivninger af natur altid er usikre, og da der ikke er adgang til en lige så stor mængde baggrundsmateriale, som Danmarks Statistik gør brug af i sine befolkningsfremskrivninger, er usikkerheden ved disse beregningerne så meget desto større.

Der ligger enkelte væsentlige antagelser til grund for beregningerne. For det første antages det, at der er 0 ind- og udvandring i perioden. Dette er en undervurdering, da Danmarks Statistik vurderer, at gruppen af ikke-vestlige indvandrere stiger med 12 pct. fra 2021 til 2050. Når der indregnes dødfald, antager Danmarks Statistik dermed en nettoindvandring, der er noget større end 12 pct. Men da der ikke er et godt grundlag tilgængeligt for at antage indvandringen for specifikke lande, er denne antagelse lagt ind i beregningerne. Den anden antagelse er, at dødshyppigheden for befolkningen stemmer overens med befolkningen generelt. Danmarks Statistik har oplyst den aldersbetingede fertilitet for de største ikke-vestlige indvandrergrupper, men dette er dog i 5-års intervaller og øger dermed også usikkerheden ved beregningerne marginalt.

Det bør herudover nævnes, at børn af efterkommere ikke optræder af disse beregninger. Dette skyldes, at denne gruppe ikke optræder separat i Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, og at det rejser et principielt spørgsmål om, hvor mange generationer der skal til, før man ikke længere er en del af en herkomstgruppe. Slutteligt ville beregningerne blive mere antagelsestunge, da flere af disse børn ville have mindst én forælder, der enten er indvandrer eller etnisk dansk og dermed ville tilhøre andre herkomstkategorier. Hvis børn af efterkommere medtages, så ville det særligt betyde markant større befolkningstilvækst i indvandrergrupper, der har været længe i landet – bl.a. tyrkerne.

Der er taget udgangspunkt i tre scenarier for befolkningsfremskrivningen:

  • Indvandringsgruppens fertilitet nærmer sig gradvist niveauet for ikke-vestlige indvandrere i 2030
  • Indvandringsgruppens fertilitet nærmer sig gradvist niveauet for ikke-vestlige indvandrere i 2035
  • Indvandringsgruppens fertilitet nærmer sig gradvist niveauet for ikke-vestlige indvandrere i 2050

Danmarks Statistik oplyser forventet fertilitet for kvindelige indvandrere for ikke-vestlige indvandrere frem mod 2050, og der er dermed taget udgangspunkt i disse og den senest oplyste landespecifikke fertilitet fra perioden 2015-2019, som er angivet ovenfor. Beregninger tager udgangspunkt i de største ikke-vestlige indvandrergrupper, hvor indvandrere og efterkommere med tyrkisk baggrund pt. er største herkomstgruppe.

De forskellige scenarier medfører for alle optrædende herkomstgrupper et stigende fødselstal jo senere der nås samme niveau som ikke-vestlige indvandrere i alt. Dog med undtagelse af indvandrere og efterkommere fra Irak, der i senest tilgængelige tal har en lavere fertilitet end ikke-vestlige indvandrere generelt.

Mest bemærkelsesværdigt er det, at grupperne af syriske og tyrkiske indvandrere og efterkommere bliver stort set lige store ved en “udfasning” af fertilitet på samme niveau som ikke-vestlige indvandrere generelt i 2035, mens gruppen af indvandrere og efterkommere med syrisk baggrund bliver største herkomstgruppe, hvis “udfasningen” af fertilitet først sker frem mod 2050. Hvis kvindelige indvandrere fra Syrien først når samme fertilitet som kvindelige ikke-vestlige indvandrere generelt senere end 2035 (eller end ikke når det i 2050), vil syrere dermed sandsynligvis blive den største herkomstgruppe – selv ved 0 ny indvandring.

De forskellige scenarier har kun begrænset betydningen for befolkningstilvæksten for øvrige herkomstgrupper. I det mest konservative scenarie med en “udfasning” af den landsspecifikke fertilitet i 2030, stiger gruppen af indvandrere og efterkommere med syrisk baggrund med 44 pct. frem mod 2050, mens i det mindst konservative scenarie med en “udfasning” i 2050, vil gruppen af med syrisk baggrund stige med 58 pct. frem mod 2050.