Nye sprogkrav kan udelukke mange indvandrere fra taxabranchen

Læs mere

Analysen kort

Færre med dansk baggrund arbejder som bl.a. buschauffører og taxichauffører, og branchen er samtidig præget af udfordringer med prestige. Alligevel har det været muligt at undgå en større mangel på arbejdskraft i branchen, ved at markant flere med udenlandsk baggrund søger til. Flere indvandrere og efterkommere beskæftiget i bus-, tog- og taxibranchen kan dermed både bidrage til at øge beskæftigelsen og til at dække et behov i transportinfrastrukturen. Et potentielt nyt politisk krav om høje danskkundskaber kan dog potentielt udelukke mange indvandrere fra branchen.

Analysen finder bl.a.:

  • Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i bus-, tog- og taxibranchen. I 2009 udgjorde personer med udenlandsk baggrund 23 pct. af de ansatte i branchen. I 2019 er tallet steget til 35 pct.
  • En større andel af indvandrere og efterkommere tager bus- og taxikørekort. I 1. kvartal af 2020 havde hhv. 40 pct. og 50 pct. af kursisterne til et buskørekort og taxakørekort udenlandsk baggrund.
  • Et krav til at taxachauffører skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk vil umiddelbart udelukke mange indvandrere fra erhvervet. Mens der kan indføres et krav om bestået prøve i danskuddannelsessystemet, kan dette imidlertid også begrænse tilgangen af indvandrere til faget.
Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 31122348

Der er i dag større sandsynlighed for, at personen bag rattet i taxien eller bussen har udenlandsk baggrund end tidligere. I 2009 havde 23 pct. af ansatte i bus-, tog- og taxibranchen udenlandsk baggrund. 10 år senere, i 2019, er denne andel steget til 35 pct. Det er særligt mænd med udenlandsk baggrund, der er beskæftiget i branchen. I 2019 var 84 pct. i branchen mænd, hvoraf 39 pct. af disse mænd havde udenlandsk baggrund. Til sammenligning udgør kvinder ca. 16 pct. af ansatte i branchen, hvoraf 17 pct. af kvinderne havde udenlandsk baggrund.

Mens det totale antal af ansatte i branchen ikke har ændret sig nævneværdigt i perioden, er antallet af beskæftigede med dansk baggrund faldet med 18 pct. fra ca. 20.000 til ca. 16.500. I samme periode er antallet af beskæftigede indvandrere og efterkommere steget med 45 pct. fra ca. 6.000 til ca. 9.000.

Udviklingen er interessant set i forhold til den generelle interesse i fagene. Ifølge Arbejdsmarkedsbalancen.dk, udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er stillingen som buschauffør kategoriseret som havende “gode jobmuligheder”, hvilket bl.a. betyder, at der er få ledige inden for faget.

Ifølge en analyse udarbejdet af Ugebrevet A4 fra 2016, var taxi-, bus- og lastbilchauffører blandt de jobs, danskerne mener har mindst prestige. Ud af en liste på i alt 100 jobbeskrivelser, er taxichauffør på en 92. plads og bus- og lastbilchauffør på en 84. plads. Begge scorer 3 på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er mest prestigiøse jobs og 1 er mindst prestigiøse jobs. Den stigende andel af buschauffører mv. med udenlandsk baggrund kan derfor bl.a. skyldes, at færre med dansk baggrund er interesseret i at søge disse erhverv.

Udviklingen skal ses i forhold til, at der også er flere indvandrere og efterkommere i landet i 2019, end der var i 2009. Antallet af 16-64-årige indvandrere og efterkommere er i denne periode steget fra ca. 380.000 til ca. 600.000. Her bidrager bl.a. flygtningekrisen og et stigende antal EU-borgere, der er i Danmark for at arbejde, væsentligt. Personer med udenlandsk baggrund i den erhvervsaktive alder udgør ca. 17 pct. af den samlede befolkning i den aldersgruppe (og 13 pct. af beskæftigede), og de er derfor markant overrepræsenteret i bus-, tog- og taxibranchen.

I 2019 beskæftigede “lokaltog, bus og taxi”-branchen ca. 25.500 personer. 65 pct. af dem, svarende til ca. 16.500, havde dansk baggrund. Næststørst er gruppen af ikke-vestlige indvandrere, der udgjorde 28 pct., svarende til ca. 7.000 personer. I 2019 udgjorde ikke-vestlige efterkommere knap 4 pct. af branchens beskæftigede, svarende til ca. 1.000 personer. Dermed har denne gruppe en voksende andel, hvilket dog skal ses i sammenhæng med at der i samme periode er kommet flere ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder.

Også blandt flere af uddannelserne til bus-, tog- og taxi-branchen ses en tendens til flere med udenlandsk baggrund. I 2008 havde 33 pct. af kursisterne til buskørekort (Personbefordring med bus) udenlandsk baggrund. I 1. kvartal af 2020 var andelen steget til 40 pct. Andelen af personer, der tager taxikørekort, som har udenlandsk baggrund, er i samme periode steget fra 42 pct. til 50 pct. Bemærk dog ift. taxikørekort, at AMU-kurset i 2018 blev ændret, og udviklingen fra 2018 og frem kan derfor også skyldes dette forhold.

Betydning af krav til dansk for taxachauffører

Et flertal af Folketingets partier overvejer, ifølge Altinget, at indføre et krav om, at kursister til taxikørekort fremadrettet skal have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk. Formålet er her, ifølge transportminister Benny Engelbrecht, at imødekomme et problem ved, at mange aktører i branchen oplever, at danskkundskaberne hos de chauffører, der har fået taxikørekort, ikke er tilfredsstillende.

Et sådant krav vil imidlertid formentlig udelukke langt størstedelen af indvandrere, der er kommet til som voksne, da disse ikke har gået i dansk folkeskole. Ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed (2016) er ca. 2/3 af ikke-vestlige indvandrere i alderen 20-35 år ved ankomst til Danmark. Derudover er andelen af ikke-vestlige indvandrere i folkeskolealderen, der ikke består skriftlig og mundtlig dansk ved 9. klasses afgangsprøve, ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet lavere end for elever med dansk baggrund. Et krav om bestået dansk i 9. klasse vil endvidere udelukke nogle etnisk danske ansøgere, som ikke har fuldført folkeskolen. En redegørelse fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil fra 2019 viser, at omkring 10 pct. af elever forlader folkeskolen uden at aflægge afslutningsprøve. Mens det efterfølgende vil have været muligt at tage dansk på 9. klasses niveau på FGU eller VUC-centre, så vil det formodentlig være et mindretal af ikke-vestlige indvandrere, der har gjort brug af denne mulighed.

Man kan alternativt indføre et krav om danskkompetencer svarende til et niveau i danskuddannelsessystemet. Der findes tre danskuddannelser til udlændinge opdelt på fagligt niveau – Dansk 1, 2 og 3. Udlændinge modtager danskuddannelse, der svarer til deres uddannelsesmæssige baggrund, og man vil som udgangspunkt ikke kunne skifte uddannelse undervejs. Dansk 3 er f.eks. det højeste niveau, der er rettet til udlændinge med mindst 10 års uddannelse i deres hjemland. Der vil typisk være tale om udlændinge, som har en gymnasial eller videregående uddannelse.

Børne- og Undervisningsministeriet anbefaler allerede i dag, at AMU-kursister (herunder til taxikørekort) har dansksproglige kompetencer svarende til prøven i Dansk 2. Dette niveau svarer til den Europæiske fællesramme for sprog, til at “Man kan forstå det væsentlige indhold i en almindelig samtale på et naturligt, men langsomt og tydeligt talt standardsprog samt forså det væsentligste indhold i radio- og tv-udsendelser om almindelige, dagligdags emner.”

Mens man, ved at erstatte en anbefaling med et egentlig krav, kan øge danskkompetencerne blandt kursisterne, vil en stor del af indvandrere sandsynligvis ikke umiddelbart have mulighed for at blive optaget. Det skyldes, at indvandrere, der har været længe i Danmark, ikke nødvendigvis har modtaget danskuddannelse, og at de derved først vil blive nødt til at bestå en prøve i danskuddannelsessystemet. Ligeså vil udlændinge, der kun har bestået prøven i Dansk 1, være nødsaget til at tage yderligere uddannelse udenfor danskuddannelsessystemet (f.eks. i VUC), da det faglige niveau for prøven i Dansk 1 ligger lavere end for Dansk 2.

I det 1. halvår af 2020 gik godt en tredjedel, 37 pct., af kursisterne på danskuddannelsen på Dansk 3, mens 44 pct. var på Dansk 2 og 19 pct. på Dansk 1. Alt efter hvor et krav til danskniveau sættes, vil andelen af udlændinge, der ikke vil kunne tage taxakørekort, reelt være højere end fremstillet, da et stort mindretal falder fra uddannelsen.