Ikke-vestlige hårdest ramt på ledighed under coronakrisen

Læs mere

Analysen kort

Etniske minoriteter er ofte de sidste, der bliver hyret, og de første, der bliver fyret. Ikke-vestlige indvandrere var den gruppe, der i største grad mistede deres job under – og efter – finanskrisen. Problemet for etniske minoriteter er ikke kun den umiddelbare afskedigelse: Deres ledighed vil oftest også vare længere end etniske danskere. Dette gælder i særligt grad for ikke-vestlige indvandrere. Man kan derfor frygte, at coronakrisen kan ramme ikke-vestlige indvandrere særlig hårdt. Denne analyse undersøger indvandrere og efterkommeres ledighed som følge af coronakrisen.

Analysen finder bl.a.:

  • Knap 30.000, svarende til ca. 8 pct., af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere var ledige pr. d. 17. maj 2020. Dette er den højeste ledighed siden juni 2018.
  • Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres ledighed er steget med 32 pct. fra marts til maj.
  • Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er, målt på ledighed, hårdere ramt af coronakrisen end etniske danskere.

Forfatter

Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 3112 2348

Baggrund

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres beskæftigelse var den gruppe, der oplevede det relativt største fald i beskæftigelse efter finanskrisen. I perioden februar 2008 til februar 2010 faldt ikke-vestlige mænds beskæftigelse med 8 pct. point og ikke-vestlige kvinders med 4 pct. point. Den tilsvarende udvikling for etniske danskere var for mænd et fald på 6 pct. point og for kvinder et fald på 1 pct. point.

Fælles for alle grupper er det, at beskæftigelsen først nåede samme niveau som februar 2008 i maj 2018.

Det bør bemærkes, at beskæftigelse blandt 1. generationsindvandrere skal tolkes med forbehold, da nye indvandrere vil trække den samlede beskæftigelsesandel ned. Nytilkomne flygtninge – særligt i 2015 og 2016 – er en medvirkende årsag til, at indvandreres beskæftigelse ikke stiger i perioden.

Det har taget ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mange år at nå tilbage til niveauet i 2008. I februar 2008 var beskæftigelsesgabet – dvs. forskellen mellem etniske danskere og ikke-vestliges andel i beskæftigelse – på 25 pct. for kvinder og 20 pct. for mænd. Dette gab voksede under de store flygtningestrømme i 2015 og 2016 til 29 pct. for kvinder og 25 pct. for mænd. Først i maj 2018, for mændenes vedkommende, og august 2018, for kvindernes vedkommende, lå beskæftigelsesgabet på samme niveau som i februar 2008.

Ikke-vestlige indvandrere er generelt på kontanthjælp i længere tid ad gangen og er også overrepræsenteret blandt langtidsforsørgede. Halvdelen af personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 10 år, er – ifølge Beskæftigelsesministeriet – ikke-vestlige indvandrere.

Etnisk danske, jobparate kontanthjælpsmodtagere er i gennemsnit på kontanthjælp i 39 uger ad gangen. For ikke-vestlige indvandrere er tallet 52 uger, dvs. ét år. Ikke-vestlige indvandrere er i særlig høj grad erklæreret aktivitetsparate. Blandt aktivitetsparate er gabet til etniske danskere markant. Etniske danskeres kontanthjælpsforløb varer her i gennemsnit 219 uger (4,2 år), mens ikke-vestlige indvandreres varer 292 uger (5,6 år). Ikke-vestlige efterkommeres relativt korte kontanthjælpsforløb her skyldes formentlig, at deres gennemsnitsalder er markant lavere end de øvrige grupper.

Ser man på tværs af visitationskategori, har etniske danskere et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb på 124 uger mod 186 uger for ikke-vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tid på kontanthjælp er derved 50 pct. længere end etniske danskeres.

Corona-ledighed

Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har været stødt stigende siden de store flygtningestrømme i 2015/16. I februar 2020 kunne KL’s nyhedsbrev Momentum skrive, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse ikke har været lavere i 16 år. Nyeste tilgængelige tal for ledighed under coronakrisen tegner dog et billede af, at succesen er falmet.

Ledige er kun en brøkdel af alle offentligt forsørgede. Ledige er personer på offentlig forsørgelse, der møder krav om aktiv jobsøgning. Ledige er her målt som personer på dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesydelsesmodtagere og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen (den tidligere integrationsydelse).

Fra februar 2018 til februar 2020 faldt ledigheden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra 9 pct. til 6,6 pct. Ledigheden blandt etniske danskere faldt i samme periode fra 3,7 pct. til 3,6 pct.

På baggrund af senest tilgængelig data over ledighed under coronakrisen er ledigheden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på få måneder steget til 8 pct. – pr. d. 17. maj 2020. Dette svarer til en stigning på 32 pct. (1,4 pct. point). Dette er den højeste ledighed for gruppen siden juni 2018. Ledigheden blandt etniske danskere er pr. d. 17. maj på 4,6 pct.

Målt på ledighed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere hårdest ramt af coronakrisen. Deres ledighed steg fra februar til d. 17. maj med 1,4 pct. point, mens den for danskere steg med 1 pct. point.

14,4 pct. af alle nyledige fra d. 9. marts til d. 17. maj er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige udgør, ifølge en ny analyse fra AE-rådet, 7,5 pct. af den samlede beskæftigelse. En væsentlig detalje at bemærke her er dog, at personer med ikke-vestlig herkomst normalt er overrepræsenteret blandt nyledige. Faktisk er overrepræsentationen mindre under coronakrisen end normalt.

Fra d. 9. marts til d. 17. maj 2015-2019 udgjorde ikke-vestlige indvandrere 18 pct. af alle nyledige. Fra d. 9. marts til d. 17. maj 2020 udgjorde de 17,2 pct. af alle nyledige.

De tal indikerer altså, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere normalt afskediges i højere grad end etniske danskere. Dette er også tilfældet under coronakrisen, hvor deres overrepræsentation dog er mindsket en smule.