Indvandrere på kontanthjælp modtager mindre aktivering

Læs mere

Analysen kort

På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere. I de tilfælde, hvor aktiveringsindsatsen har en dokumenteret positiv beskæftigelseseffekt, kan manglende aktivering medføre færre indvandrere i beskæftigelse, end hvis gruppens aktivering var på niveau med etniske danskeres.

Analysen finder bl.a.

  • Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp får mindre aktivering end etniske danskere. Kvindelige ikke-vestlige indvandrere får med en aktiveringsgrad på 11,4 pct. mindst aktivering. Til sammenligning har etniske danske kvinder på kontanthjælp en aktiveringsgrad på 16,8 pct.
  • Ikke-vestlige indvandrere får særligt mindre virksomhedspraktik end etniske danskere på kontanthjælp. Vestlige og ikke-vestlige indvandrere får derimod marginalt mere ordinær uddannelse.
Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 31122348

Jobcentrene har forskellige redskaber, de kan tage i brug for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i arbejde. En væsentlig del af værktøjskassen er aktivering, der kan være alt fra jobtræning og praktik til ordblindekurser og AMU-kurser. En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening i 2019 viste, at ikke-vestlige indvandrere i 2018 modtog aktivering ca. 12 pct. af tiden på kontanthjælp svarende til i gennemsnit under fem timer om ugen. Mængden af aktivering skal ses i sammenhæng med et ønske fra regeringen om at give indvandrere på offentlig forsørgelse aktivering 37 timer ugentligt.

Nye beregninger på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at indvandrere på kontanthjælp fortsat modtager relativt lidt aktivering. Dette gælder i særlig grad for kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der i 2019 havde en aktiveringsgrad på 11,4 pct. (dvs. var i aktivering svarende til 11,4 pct. af tiden på kontanthjælp), mens kvinder med dansk oprindelse havde en aktiveringsgrad på 16,8 pct. Mænd på kontanthjælp modtager bredt set mere aktivering uanset herkomst, men oplever nær samme gab mellem ikke-vestlig og dansk herkomst som kvinderne.

En medvirkende årsag til dette kan være, at 17 pct. af ikke-vestlige indvandrere vurderes jobparate mod 25 pct. af personer med dansk herkomst. Jobparate modtager nemlig oftere en mere aktiv og jobrettet beskæftigelsesindsats. Et forskningsprojekt fra Væksthusets Forskningscenter peger imidlertid på, at der er et uudnyttet potentiale blandt aktivitetsparate ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, da ikke-vestlige indvandreres arbejdsevner oftere undervurderes af sagsbehandleren. Underrepræsentationen på virksomhedspraktik, kan bl.a. også skyldes at ikke-vestlige indvandrere kan være mindre kvalificeret (f.eks. pga. manglende sprogkundskaber) eller diskrimination blandt virksomheder.

Der er samtidig forskelle i, hvilke aktiveringsindsatser kontanthjælpsmodtagerne får. F.eks. er det særligt virksomhedspraktik, der ifølge den forskningsopsamlende myndighedsportal Jobeffekter.dk er blandt de mest effektive indsatser til at få personer i arbejde, som forklarer gabet mellem ikke-vestlige og etnisk danske kontanthjælpsmodtageres aktiveringsgrad.

Mens indsatser relateret til ordinær uddannelse i det hele taget er mere begrænset i beskæftigelsessystemet, så får indvandrere mere af dette end danskere. Det kan bl.a. skyldes at danskuddannelse hører under denne kategori.

Tilmeld dig nyhedsbrevet