Ikke-vestlige på offentlig forsørgelse koster 15 mia. kr.

Læs mere

Analysen kort

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er sjældnere i arbejde og oftere på offentlig forsørgelse end etniske danskere. I takt med at der bl.a. er kommet flere flygtninge og flere ikke-vestlige efterkommere bliver voksne, udgør gruppen dermed også en større andel af det offentlige forsørgelsessystem.

Analysen finder bl.a.

  • Udgifterne til ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er steget med ca. 5 mia. kr. fra 2004 til 2019. Samtidig udgør udgifter til gruppen nu 15 pct. af de samlede udgifter til offentlig forsørgelse.
  • Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i den erhvervsaktive alder er stødt stigende. Der er i 2019 60 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 450 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder.
  • Andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er faldet markant, men er fortsat på et højere niveau end etniske danskere.
Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 31122348

Regningen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse er generelt stigende. Mens offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund i 2004 kostede offentlige kasser knap 10 mia. kr., var den samlede udgift steget til 15 mia. kr. i 2019.

Andelen af samlede ydelsesudgifter, der går til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, har i samme periode været stigende. I 2004 gik 9 pct. af samlede ydelsesudgifter til ikke-vestlige. I 2019 er andelen steget til knap 15 pct. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indtager med andre ord derfor en stadigt større rolle i forsørgelsessystemet. Til sammenligning udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2019 10 pct. af den 16-66 årige befolkning.

Mens der har været et mindre fald i andel fra 2016 til 2019 er der en risiko for, at andelen fortsat kan stige som følge af COVID-19. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har oplevet den største stigning i ledighed under coronakrisen.

Udviklingen i ikke-vestliges andel af offentlig forsørgelse er i høj grad båret af den demografiske udvikling. Dels er der færre etniske danskere i den erhvervsaktive alder, dels er der i perioden indvandreret flere personer – særligt flygtninge – fra ikke-vestlige lande og dels er flere ikke-vestlige efterkommere kommet i den erhvervsaktive alder.

I 2004 var der ca. 3.300.000 etniske danskere i den erhvervsaktive alder. Dette tal er faldet til godt 3.150.000 i 2019 svarende til et fald på 4 pct. I den samme periode er antallet af ikke-vestlige indvandrere i den erhvervsaktive alder steget fra ca. 190.000 til godt 300.000 svarende til en stigning på 60 pct. Antallet af ikke-vestlige efterkommere i den erhvervsaktive alder er mere end firedoblet fra 17.000 til 78.000.

Stigningen i udgifter til offentlig forsørgelse sker samtidig med, at en lavere andel af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er på offentlig forsørgelse. I 2014 var 42 pct. af gruppen på offentlig forsørgelse mod 26 pct. i 2019. Andelen af etniske danskere på offentlig forsørgelse er i samme periode været faldende, men dog langt fra så markant som for ikke-vestlige. I 2004 var forsørgelsesgabet – dvs. differencen i andel på offentlig forsørgelse – mellem de to grupper på 18 pct. point. Dette er i 2019 halveret til ca. 9 pct. point.

Det er dog vigtigt at bemærke her, at mens forsørgelsesgabet i dag er relativt begrænset, så er dette ikke tilfældet for beskæftigelsesgabet. Her er andelen af etnisk danskere i beskæftigelse markant højere end for ikke-vestlige. I 2018 var beskæftigelsesgabet på 23 pct. point.

Tilmeld dig nyhedsbrevet