Ikke-vestlige hårdest ramt på ledighed under coronakrisen

Læs mere

Analysen kort

Etniske minoriteter er ofte de sidste, der bliver hyret, og de første, der bliver fyret. Ikke-vestlige indvandrere var den gruppe, der i størst grad mistede deres job under og efter finanskrisen. Problemet for etniske minoriteter er ikke kun den umiddelbare afskedigelse: Deres ledighed vil oftest også vare længe end etnisk danskere. Dette gælder i særligt grad ikke-vestlige indvandrere. Man kan derfor frygte, at corona-krisen kan ramme ikke-vestlige indvandrere særligt hårdt. Denne analyse undersøger indvandrere og efterkommeres ledighed som følge af corona-krisen.

Analysen finder bl.a.:

  • Knap 30.000 svarende til ca. 8 pct. af ikke-vestlige indvandreres og efterkommere var ledige pr. 17. maj 2020. Dette er højeste ledighed siden juni 2018.
  • Antal ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres ledighed er steget med 32 pct. fra marts til maj.
  • Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er målt på ledighed hårdere ramt af corona-krisen end etnisk danskere.

Forfatter

Rasmus Brygger

Rasmus Brygger

Stifter

Tlf: 3112 2348

Baggrund

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres beskæftigelse var den gruppe, der oplevede det relativt største fald i beskæftigelse efter finanskrisen. I perioden februar 2008 til februar 2010 faldt ikke-vestlige mænds beskæftigelse med 8 pct.point og kvinders med 4 pct. point. Den tilsvarende udvikling for etnisk danskere var for mænd et fald på 6 pct.point og kvinder 1 pct. point.

Fælles for alle grupper nåede beskæftigelsen først samme niveau som februar 2008 i maj 2018.

Det bør bemærkes, at beskæftigelse blandt 1. generationsindvandrere skal tolkes med forbehold, da nye indvandrere alt andet lige vil trække den samlede beskæftigelsesandel ned. Nytilkomne flygtninge – særligt i 2015 og 2016 – er en medvirkende årsag til, at indvandreres beskæftigelse ikke stiger i perioden.

Det har taget ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mange år at nå tilbage til niveauet i 2018. I februar 2008 var beskæftigelsesgabet – dvs. forskellen mellem etnisk danskere og ikke-vestliges andel i beskæftigelse – på 25 pct. for kvinder og 20 pct. for mænd. Dette gab voksede under de store flygtningestrømme i 2015 og 2016 til 29 pct. for kvinder og 25 pct. for mænd. Først i maj 2018 for mændenes vedkommende og august 2018 for kvindernes vedkommende, lå beskæftigelsesgabet på samme niveau som i februar 2008.

Ikke-vestlige indvandrere er generelt på kontanthjælp i længere tid ad gangen og er også overrepræsenterede blandt langtidsforsørgede. Halvdelen af personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 10 år, er ifølge Beskæftigelsesministeriet ikke-vestlige indvandrere.

Etnisk danske jobparate kontanthjælpsmodtagere er i gennemsnit på kontanthjælp i 39 uger ad gangen. For ikke-vestlige indvandrere er tallet 52 uger, dvs. ét år. Ikke-vestlige indvandrere er i særlig høj grad erklæreret aktivitetsparate. Blandt aktivitetsparate er gabet til etnisk danskere markant. Etnisk danskeres kontanthjælpsforløb varer her i gennemsnit 219 uger (4,2 år) mens ikke-vestlige indvandreres varer 292 uger (5,6 år). Ikke-vestlige efterkommeres relativt korte kontanthjælpsforløb her skyldes formentlig, at deres gennemsnitsalder er markant lavere end de øvrige grupper.

Ser man på tværs af visitationskategori, har etnisk danskere et gennemsnitligt kontanthjælpsforløb på 124 uger mod 186 uger for ikke-vestlige indvandrere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tid på kontanthjælp er derved 50 pct. længere end etniske danskere.

Corona-ledighed

Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har været stødt stigende siden de store flygtningestrømme i 2015/16. I februar 2020 kunne KL’s nyhedsbrev Momentum skrive, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse ikke har været lavere i 16 år. Nyeste tilgængelige tal for ledighed under corona-krisen tegner dog et billede af, at succesen er falmet.

Ledige er kun en brøkdel af alle offentligt forsørgede. Ledige er personer på offentlig forsørgelse, der møder krav om aktiv jobsøgning. Ledige er her målt som personer på dagpenge, jobparate kontanthjælpsmodtagere, åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesydelsesmodtage og jobparate modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen (den tidligere integrationsydelse).

Fra februar 2018 til februar 2020 faldt ledigheden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra 9 pct. til 6,6 pct. Ledigheden blandt etnisk danskere faldt i samme periode fra 3,7 pct. til 3,6 pct.

På baggrund af senest tilgængelige data over ledighed under corona-krisen er ledigheden for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på få måneder steget til 8 pct. pr. 17 maj. 2020. Dette er den højeste ledighed for gruppen siden juni 2018. Ledigheden blandt etnisk danskere er pr. 17. maj 4,6 pct.

Målt på ledighed er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere hårdest ramt af corona-krisen. Deres ledighed steg fra februar til 17. maj med 1,4 pct. point, mens den for danskere steg 1 pct.point.

14,4 pct. af alle nyledige fra 9. marts til 17. maj  er ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ikke-vestlige udgør  ifølge en ny analyse fra AE-rådet 7,5 pct. af den samlede beskæftigelse. En væsentligt detalje at bemærke her er dog, at personer med ikke-vestlig herkomst normalt er overrepræsenteret blandt nyledige. Faktisk er overrepræsentationen mindre under corona-krisen end normalt.

D. 9. marts til 17. maj 2015-2019 udgjorde ikke-vestlige indvandrere 18 pct. af alle nyledige. D. 9. marts til 17. maj 2020 udgjorde de 17,2 pct. af alle nyledige.

De tal indikerer altså, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere normalt i højere grad afskediges end etnisk danskere. Dette er også tilfældet under corona-krisen, hvor deres overrepræsentation dog er mindsket en smule.

Tilmeld dig nyhedsbrevet