Corona-krisen kan sparke integrationen årtier tilbage

Læs mere

I februar skrev KL’s nyhedsbrev Momentum, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse ikke har været lavere i 16 år.

Men med coronakrisen er der risiko for, at denne positive udvikling bliver vendt 180 grader.

Ikke-vestlige indvandrere var nemlig den gruppe, der oplevede det største fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Det er ikke nødvendigvis så overraskende: Mange indvandrere er i højere grad end etniske danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan skyldes mange ting, men f.eks. dårligere sprog, lavere uddannelse og mindre brug af efteruddannelse. Indvandrere er i mange tilfælde de sidste der bliver hyret, og de første der bliver fyret.

Vi risikerer lige nu at stå i en akut ledighedskrise på den anden side af nedlukningen af Danmark. Mens vi afventer hvornår Danmark kan starte op igen, bør vi allerede nu gøre overveje, hvordan vi løser et af de helt store problemer, der nok kommer på den anden side af ‘karantænen’.

Fra 9. til 24. marts har Danmark fået knap 43.000 flere ledige. Det er over tre gange så mange, som normalt melder sig ledige. Fortsætter udviklingen, kan der være god grund til at forvente, at indvandrere også denne gang bliver overrepræsenterede i fyringerne.

I sig selv er det selvfølgelig dyrt for samfundsøkonomien, når indvandrere ikke er i job. Erfaringen er nemlig, at der går længere tid før indvandrere kommer i arbejde, end der gør for etnisk danskere. Men det handler ikke kun om penge:  Ledighed kan f.eks. skabe yderligere isolation blandt indvandrere og modvirke, at de lærer dansk, tilegner sig danske værdier mv. Det er derfor i alles interesse, at indvandrere ikke bliver fastholdt i en ledighed, når først de mister deres arbejde.

Man kan selvsagt ikke få nogen i job igen, hvis der ikke bliver slået nye stillinger op. Men der er dog to ting vi som samfund kan overveje at gøre, så længe der mangler jobs:

1.  Man kan investere i ordinær uddannelse til ledige indvandrere. Indvandrerkvinder med afsluttet erhvervsuddannelse har eksempelvis 33 pct. højere beskæftigelsesgrad end ufaglærte indvandrerkvinder.

2.  Og så skal vi passe på med at sætte indvandrerne bagerst i aktiveringsindsatsen. Indvandrere bliver generelt vurderet mindre jobparate end etnisk danskere og får derved også mindre jobprettet indsats. Det er et vigtigt opmærksomhedspunkt, hvis man vil undgå årlang ledighed.

Hvad angår beskæftigelsen, så er det de seneste par år kun gået i den rigtige retning med integrationen. Vi har en fælles interesse i at sørge for, at de seneste tiders integrationsarbejde ikke går til spilde. Hvis vi ikke vil undgå det tilbageslag, som vi så med finanskrisen, er der behov for allerede nu at tage en diskussion om, hvad vi kan gøre bedre denne gang.

Læs mere i Ekstra Bladet.